FDM MasterCard

FDM MasterCard  - Kreditkort



KREDITKORT.

FDM MasterCard – 3-i-1

Med et FDM MasterCard får du ikke blot et internationalt betalingskort med en kredit på 30.000 kroner. Du får også et rabatkort, du kan bruge til at optjene rabatter mere end 1.000 steder i Danmark, og så får du et benzinkort, hvor du opnår økonomiske fordele ved at bruge det, når du tanker hos Statoil.

Du skal bare bruge dit FDM MasterCard som du ville bruge ethvert andet betalingskort. Undrer du dig over, at rabatterne ikke fremgår, selv om du handler et af de steder, der burde give rabat, skyldes det blot, at rabatterne først figurerer på din månedsafregning. Og på den netbank, der følger med dit FDM MasterCard, hvor du kan følge dit forbrug online. Desværre fungerer netbanksdelen ikke med din eksisterende netbank (med mindre du har Lån & Spar Bank), så hvis du ikke har lyst til at skulle holde styr på to forskellige netbanksløsninger, er du i din fulde ret til at takke nej til den medfølgende netbank. Dermed frasiger du dig dog også muligheden for at følge med i dit forbrug online.

Hvordan får jeg et FDM MasterCard?

Du skal ansøge – og kreditvurderes – for at blive godkendt til og få et FDM MasterCard. Da det er et internationalt betalingskort, der er med at gøre, er det kutyme at skulle kreditvurderes til 30.000 kr. Så det er også tilfældet her.

Hvad koster det?

Det koster ingenting at få et FDM MasterCard. Og du bestemmer selv (kryds af i ansøgningsskemaet), om du ønsker at betale ”Mit fulde forbrug hver måned”, 5 % af saldoen hver måned eller 25 % af saldoen hver måned. Hvad angår rentesatsen, kan du se en liste online over den aktuelle sats. Det er naturligvis kun aktuelt, hvis du gør brug af kreditten på de 30.000 kroner. Din konto opgøres den ottende sidste bankdag i måneden, så har du brugt dit kort efter det, valgt afregningsmetoden ”Mit fulde forbrug hver måned”, og har du en anden bank end Lån & Spar Bank, koster det et gebyr på 10 kroner, da det skyldige beløb så overføres fra din konto via PBS. Vil du gerne slippe for det gebyr, skal du selv sørge for at have indbetalt det skyldige beløb inden kontoens opgørelse.

NB!
Der har desværre ikke været så stor aftagning af FDM MasterCard, hvorfor ordningen udgår ved årsskiftet 2012/2013.


Counter

8 brugere har i dag ansøgt om et lån på moorecredit.com.

Afstemning

Hvad har du sidst lånt penge til?: