Lån penge i banken selvom du har en stor gæld

Hvis din økonomi er gledet af sporet, og du døjer med kæmpestore overtræk, minus på kontiene og en større mængde gældsposter, så kan den eneste mulighed være et lån i banken. Dette kan f.eks. bruges til at dække overtrækket, betale de mest ihærdige kreditorer eller samle de små gældsposter til et stort og på den måde spare penge, der ellers ville være gået til renter og gebyrer. Det er dog ikke helt let at få et lån i banken. Hvis din økonomiske situation er slem, er det decideret svært at få et lån i banken. Især i dagens Danmark, hvor bankerne foretager en strengere kreditvurdering, da finanskrisen har sat sine tydelige aftryk.

Gode råd når du skal låne penge i banken

Hvad der er vigtigt for dig, er ikke nødvendigvis vigtigt for banken. Banken har sin egen dagsorden, nemlig at tjene så mange penge som muligt per kunde. Din bankrådgiver er fra bankens side pålagt at følge bankens interne regler om profitmaksimering. Omvendt må din bankrådgiver ikke låne penge ud, hvis der er en stor risiko for, at låner ikke kan betale pengene tilbage. En sådan forretning taber banken jo penge på.

Det første skridt mod at få et lån i banken, er at forklare bankrådgiveren din situation. Læg alle kortene på bordet, og fortæl det som det er. Du bliver nødt til at give vedkommende de oplysninger, der er nødvendige, for at han eller hun kan træffe den korrekte beslutning. Vær ydmyg og høflig, for på den måde at få bankrådgiveren til at forstå din situation.

Dernæst bør du inden mødet have forberedt dig grundigt, da det viser, at du er ansvarlig og har styr på din økonomi, selvom du er i en trængt situation. Du bør have opdateret dit privatbudget, så alle dine indtægter, udgifter og gældsposter fremgår. Det er vigtigt, at du finder dit månedlige rådighedsbeløb. Dette finder du ved at trække alle faste og gennemsnittet af dine variable omkostninger fra din samlede indtægt (inkl. boligstøtte, børnebidrag mm.).

Gør dig også nogle tanker angående lånerammen og afbetalingen. Fortæl din bankrådgiver at du forventer, at lånet er indfriet inden en given dato, og at du kan afdrage med så og så mange penge om måneden. Jo bedre et forarbejde du gør, desto større er chancen for at få et ja.


Afstemning

Hvad har du sidst lånt penge til?: